Hvordan får man muskler til at vokse?

I begyndelsen skal der være en impuls/stimulus, som udløser den ønskede respons (tilpasning) i form af f.eks. muskelhypertrofi, styrkeforøgelse osv. Afhængigt af hvordan vi ønsker, at kroppen skal tilpasse sig, skal vi også vælge den rette form for stimulering (træningsstil).

Specifikke stimuli til at stimulere hypertrofi og styrkevækst er:

1. Innervation af muskelfibre (neuralt aspekt)
2. skader på muskelstrukturer og træthed (fysisk og metabolic side)

Lad os stoppe ved det første punkt. Ved at træne får vi musklerne til at arbejde, og det er den neurale stimulering. Takket være CNS (centralnervesystemet) sender du et signal fra hjernen om, at du vil løfte vægtstangen fra brystet, og musklerne efterkommer din anmodning. Vi kommer nærmere ind på muskelaktivering i en anden artikel.

Hvad angår det andet punkt, har det mere at gøre med den måde, du træner på. På grund af den anvendte belastning (håndvægte) dannes der mikrotraumer i muskelfibrene, skader på forskellige muskelorganeller, metabolisk træthed og den efterfølgende udskillelse af vækstfaktorer.

Dernæst kommer restitutionen. Kroppen forsøger at bringe alt tilbage til dets optimale tilstand, så den er bedre forberedt næste gang, både neuralt (CNS) og fysisk (væv). Andre faktorer, der er involveret i regeneration, er hormoner og stoffer af anabolsk karakter. Deres udskillelse er betinget af belastning.

Disse omfatter androgener (mandlige kønshormoner) og østrogener (kvindelige kønshormoner), væksthormon osv. Alle disse har en vis effekt på at øge muskelvolumen.

Hvornår vokser musklerne?

Lad os sige, at du træner om morgenen, og fra det øjeblik, du er færdig, begynder de anabolske processer under optimale forhold at formere sig. Så musklerne vokser hele dagen, ikke kun om natten.

Hvad angår den tid, de viser øget proteosyntese, det vil sige vævsreparation (hypertrofi). Vi kan sige ret præcist, at det er 24 timer for små muskelgrupper og 48 timer for store. Den største vækstbølge er kun ca. 36 timer efter træning. Det faktum, at dine muskler stadig er ømme på 4. dagen efter træning, er et tegn på, at de endnu ikke er regenereret til 100%, men at deres vækstpotentiale er i bund! Så hvorfor træne en masse bare en gang om ugen! Vi ser nærmere på træningssystemet næste gang.

Maksimal muskelhypertrofi kræver et samspil mellem mindst et par af de faktorer og mekanismer, der er nævnt nedenfor.

Ophobning af protein i muskelfibre, enten ved at øge dets syntese eller ved at undertrykke proteolysen.

Øget aktivitet af vækstfaktorer som GH, HGF, IGF-1, FGF

Øget spredning og differentiering af myogene stamceller eller satellitceller, afhængig af enten de ovennævnte vækstfaktorer eller af eksogen indgift af anabolske steroider eller andre naturlige stimulanser, herunder træning.

Dannelse af nye myofibriller, kendt som hyperplasi.

Undertrykkelse af stigninger i visse catabolic-cytokiner efter træning, især interleukin-6.

Modulering af det gen, der producerer proteinet myostatin, en negativ modulator af muskelvækst.

Så det er de grundlæggende kriterier, du skal fokusere på i dine bodybuildingbestræbelser, især hvis du vil udvikle dig naturligt, men i tilfælde af doping er det heller ikke en dårlig ting.

Satellitceller

Satellitceller, også kaldet myoblaster, er mononukleære (enkeltkernede) celler af den myogene eller muskeldannende slægt. Hvilende (sovende) satellitmuskelceller er placeret mellem den ydre basallamina og plasmalemmaet i den voksne skeletmuskelfiber. Selvom deres aktivering og involvering i cellecyklussen muliggør muskelregenerering og -tilpasning, er aktiveringssignalet langt fra kendt. I dette studie blev for eksempel nitrogenoxids (NO) rolle i satellitcelleaktivering undersøgt.

Efter skader på skeletmuskler, f.eks. ved træning eller anabolske steroider, dannes eller repareres nye fibre fra satellitceller, som genopretter fibersammensætningen i den oprindelige muskel. I skadede menneskelige muskler spiller satellitceller en vigtig rolle i muskelregenerering, både som en kilde til forstærkning af svigtende metabolisme og som potentielle erstatningsdele for nekrotiske segmenter af den oprindelige celle. Disse celler er desuden ansvarlige for at levere ekstra kerner med DNA til voksende og regenererende muskelceller. Muskelsatellitceller er længe blevet betragtet som en specifik myogen (muskeldannende) afstamning, der er ansvarlig for postnatal vækst, reparation og vedligeholdelse af skeletmuskler. Det er ikke tilfældet; satellitceller har endnu ikke differentieret sig og dermed tilegnet sig de forskellige vævscellers specificitet og egenskaber, som de skal erstatte eller smelte sammen med. Nylige studier i mus har f.eks. afsløret, at hæmatopoietiske (bloddannende) celler fra knoglemarven også har potentiale til at regenerere muskler.

Aktivering af satellitceller efter skader er afgørende for muskelreparation, og hepatisk vækstfaktor var den første, der viste sig at stimulere denne aktivering. Lad dig ikke vildlede af navnet på denne vækstfaktor, som kunne få en til at konkludere, at den kun findes i leveren. Eksperimenter viser, at HGF også findes i muskler, kan frigives efter skade og er i stand til at aktivere sovende satellitceller. Satellitcellerne er hvilende, når de udsættes for serum i kultur, men spreder sig, når de udsættes for mitogener fra knust muskelekstrakt. Basisk fibroblastvækstfaktor eller bFGF har også disse egenskaber. I hvert fald hvad angår proliferation.

Det vil nok ikke overraske nogen, hvis jeg afslører, at visse anabolske steroider aktiverer spredning og differentiering af satellitceller. I et forsøg med rotter viste det sig for eksempel, at det anabolske steroid trenbolon udøvede anabolske virkninger ved at stimulere spredning og differentiering af satellitceller som følge af disse cellers øgede følsomhed over for virkningen af IGF-1 og FGF.

Rollen af insulinlignende vækstfaktor-1 eller IGF-1

Blandt de faktorer, der stimulerer både spredning og differentiering af satellitceller, kan vi ikke gå glip af den velkendte insulinlignende vækstfaktor-1 eller IGF-1. På den anden side mindsker stigningen i koncentrationen af bindingsprotein-2 (IGFBP-2) for denne faktor spredningen og differentieringen af satellitceller induceret af IGF-1. Type I-receptorer for IGF-1 er blevet fundet på overfladen af satellitceller fra kalkun.

Det rejser spørgsmålet om, hvordan satellitceller kan aktiveres. Den naturlige måde at gøre det på er ved forskellige former for træning, der forstyrrer cellemembranens integritet, så celleindholdet kan lække ud i omgivelserne. Med dette indhold lækker faktisk de beskrevne og andre vækstfaktorer, som vil fremkalde spredning og differentiering af satellitcellerne og dermed give nye kerner med DN for at muliggøre yderligere vækst af muskelfibrene og dermed musklen generelt.

Det nyopdagede myostatin-proteins vigtige rolle

For nylig kom det frem i pressen, at forskerne er færdige med at opdage og kortlægge det menneskelige genom. Blandt de gener, der for nylig er blevet opdaget, er et gen, som producerer et protein, der kaldes 'myostatin'. Den første rapport om myostatin dukkede først op i den videnskabelige litteratur i september 1997 og handlede om kvæg. Myostatin eller GDF-8 (vækst- og differentieringsfaktor-8) er medlem af den store familie af transformerende vækstfaktor-ß (TGFß). Ekstraordinær muskeludvikling, kaldet "double muscling", er blevet observeret hos flere racer af kødkvæg og har tiltrukket sig stor opmærksomhed fra kødproducenter. Dyr med dobbeltmuskulatur er kendetegnet ved en 20%-stigning i muskelmasse, som man mener hovedsageligt skyldes muskelfiberhyperplasi. Det er i hvert fald, hvad der rapporteres i denne undersøgelse. Yderligere forskning har vist, at denne ekstra muskelforøgelse skyldes en mutation i det relevante gen, der producerer det inaktive protein myostatin. En lignende mutation blev fundet hos mus, som også viste overdreven muskelvækst. Det har givet anledning til forskellige spekulationer om muligheden for målrettet genetisk manipulation af andre avlsdyr og dermed skabe racer med dobbeltmuskler. Fordelen for fødevareindustrien og dermed for menneskeheden er indlysende. Så enkelt bliver det dog ikke. Forskningen på dette område er i sin vorden, men myostatin spiller utvivlsomt en rolle i vævsvækst. For eksempel resulterer øget ekspression af myostatin under den prænatale udvikling hos grise i smågrise med lav fødselsvægt.

Nyere forskning har også gjort op med det eksisterende dogme om, at muskelhypertrofi ved ikke-fungerende myostatin overvejende eller udelukkende skyldes muskelfiberhyperplasi. Transgene (den kunstige indføring af et ændret gen i testorganismens celler) mus, der udtrykte muteret negativt myostatin, viste en betydelig 20-35% stigning i muskelmassen, som skyldtes muskelfiberhypertrofi, ikke muskelfiberhyperplasi.

Hvad betyder alt dette? Postnatal muskelvækst styres af andre mekanismer, end bodybuilding-litteraturen forsøger at fortælle os, idet den uden skrupler promoverer dopede muskler. Kender du andre magasiner, der promoverer dope? Det gør jeg ikke. Det er også derfor, at Bill Philips, chefredaktør for Muscle Media, ikke inkluderer nogen bodybuilding-sport på siderne i dette magasin. Man kan ikke promovere næringsstoffer med dopede muskler og omvendt. Det er et svindelnummer over for potentielle kunder, som måske blander de to ting sammen.